Beskrivelse
Fordele ved at bruge straps i din træning
- De fleste der dødløfter uden at benytte sig af straps benytter sig af mixed grip, hvor man holder med underhåndsgreb med den ene hånd og overhåndsgreb med den anden, som giver et langt bedre greb i stangen. Problemet er dog, at det kan give en skæv belastning på ryggen og det kan på sigt give problemer.
- Mange får en bedre kontakt med den muskel, der arbejdes på, når der benyttes straps. Dette skyldes at når du bruger straps, kan du udelukkende koncentrere dig om at løfte, hvorimod du også skal koncentrere dig om dit greb, når du ikke bruger straps. Løftene bliver altså på sin vis nemmere og du kan putte fokus, der hvor det tæller.
- Har du et svagt greb, får du ikke trænet dine muskler ordentligt og her er et par straps helt uundværlige, vi anbefaler dog at du arbejder med at forbedre dit greb samtidig, så du ikke bliver for afhængig af straps.
Hvordan bruger jeg straps?
Hvis du har besluttet dig for at benytte dig af straps i din træning, er det vigtigt du ved hvordan de anvendes korrekt, for at undgå skader. Det ses tit at folk tager deres straps på omvendt, og det giver det direkte omvendte resultat, et greb der er meget sværere at holde.
Start med at putte din hånd igennem løkken, og sørg for at stroppen løber imod tommelfingeren. Sæt nu hænderne på stangen og strappen under stangen først, og herefter rundt om. Tag nu fat i strappen og drej med dine hænder, indtil dine straps sidder helt ind til stangen og dine hænder lige så. Du er nu parat til at løfte!
Anmeldelser
Der er ikke nogle anmeldelser endnu.